|











|
EM 2011 Israel:
(www.esbc2011il.com)
Se billeder (klik
her)

Ved
årets Europamesterskab i Israel blev det atter til et Europamesterskab
til Danmark. Lise Mollerup Sørensen fra Ellipsen vandt guld i single i
aldersgruppe C. Lise erobrede ligeledes sølv i Masters.

Arrangøren havde indstiftet medaljer for 4. og 5. pladserne i alle
rækker, så de første 5 i hver række fik overrakt medaljer.
Det betød at Hanne Tholstrup og Lise Mollerup Sørensen fra Ellipsen fik
en medalje for deres 5. plads i dame double gruppe A.
Ligeledes blev det til medalje i Trio til Hanne Tholstrup, Lise Møllerup
Sørensen og Nina Larsen fra Aalb.Bowl.Team for en 5. plads.
På herresiden gav det ikke medaljer. Tættest på var Leif Makholm og Rudi
Larsen fra BK Triominos i herrer double gruppe B med en 6. plads -
desværre lige udenfor medaljerækken.
De af ESBC Danmark udsatte vandrepokaler blev hos damerne vundet af Lise
Mollerup Sørensen fra Ellipsen, og blev hos herrerne vundet af Henning
Bjerregaard fra Sundby. Vinderne vil få deres navne indgraveret i
pokalerne, der vil blive overrakt på årets generalforsamling den 2.
oktober 2011
Se alle de danske resultater (klik her)
Se alle resultaterne (klik
her).
Information på hjemmesiden inden stævnet (klik
her)
Dette års europamesterskaber for
senior-bowlere er nu overstået. Alle danske deltagere er tilbage i Danmark
efter en succesrig tur, både med hensyn til det sportslige, og også i høj grad
med hensyn til mange spændende oplevelser i Israel.
Turen var helt i top med fin indkvartering
i Haifa på Hotel NOF, beliggende på et højdedrag med en pragtfuld udsigt fra
hotellets terrasse mod den gamle bydel og havnen. På terrassen blev der
tilbragt mange hyggelige timer med socialt samvær.
Foruden bowlingspil med 3 x 6 serier i 3
dage var mange på egne oplevelser rundt i området. Der var arrangeret 2 dejlige
udflugter til blandt andet Galilæasøen og Nazareth samt Jerusalem og Det døde
Hav. Berømte steder, som alle kender fra religionstimerne i skolen, og
oplevelser som mange ikke gerne ville være foruden den dag i dag.
Turen til Galilæasøen og Nazareth var en
gratis tur om lørdagen til alle deltagere, som en slags
kompensation for, at afslutningsbanketten
af religiøse årsager først kunde afholdes lørdag aften.
Dagen efter om søndagen havde ESBC Danmark
så i samarbejde med Felix Rejser arrangeret
heldagsturen til Jerusalem og Det døde Hav
med dansktalende guide.
Banketten var desværre ikke helt som
forventet. Det var lidt af en skuffelse. Ikke mindst på baggrund af den
fantastiske banket i Netanja i år 2000. Banketten blev holdt indendørs, og der
blev serveret den sædvanlige buffet, hvor man stod i lange rækker for at få
mad, som i øvrigt først blev serveret efter diverse takketaler og uddeling af erkendtligheder
til forskellige personer, der havde deltaget i planlægningen og udførelsen af
EM 2011.
Fredag aften fejrede vi Lises Guldmedalje
med et glas champagne på hotellets terrasse, hvorefter alle 39 deltagere
spadserede til en udendørs restaurant, hvor vi fik buffet på Israelsk maner.
Lidt anderledes end vi gør det i Danmark, men en sjov oplevelse og en dejlig
aften.
Men ellers var hele arrangementet super
godt. Busserne fungerede perfekt hele ugen, det var vel noget af den bedste
transport, vi har oplevet i rigtig mange år, og sikkerheden var helt i top,
hvor absolut ingen mærkede noget til politisk uro i den del af verden.
Ved generalforsamlingen den 2/10 blev de to vandrepokaler for højeste keglefald
over de indledende 18 serier overrakt til Lise Mollerup Sørensen og
Henning Bjerregaard. Vinderne vil få deres navne indgraveret.
 |
Tilbage til "Forsiden" |