EM Bologna 2023

Åbningshøjtideligheden blev afholdt på hotel Savoia Regency. Og i år foregik selve flagceremonien med nationalmelodierne
på græsplænen foran selve hotellet. Efter en del forvirring og diskussion mellem de
italienske værter om hvordan det skulle foregå, kom man endelig i gang, og
fanebærer var Bjarne Olsen fra BK Center, og det klarede Bjarne flot

Det var 3. gang mesterskaberne blev afholdt i Bologna.
Første gang i 2015, 2. gang i 2019 og så 3. gang i år. Oprindeligt skulle årets EM være
afholdt i Israel, men da de sprang fra, så indvilgede Italien i at overtage stævnet og
tak for det Italien, for ellers var der nok ikke blevet noget EM i 2023.
De fleste af deltagerne boede på hotel Living Place, men der var også flere, der
boede på nabohotellet Villanova. Hotellerne var udmærkede, og da Living Place
havde en udendørs swimmingpool i modsætning til Villanova, hvor swimmingpoolen
var indendørs, så foregik det sociale samvær i stor udstrækning på terrassen foran
swimmingpoolen på Living Place. Der var en sjov ting i baren. Hvis man for eksempel
bestilte en øl, så var prisen ikke altid den samme. Den kunne godt svinge med op til
1 euro for den samme slags øl. Hvorfor fandt vi aldrig ud af, men det var altid
spændende at se, hvad man skulle betale.

I år vundet i dame single aldersgruppe C af Elin Nørgaard Hansen fra LBC og i dame
double aldersgruppe A af Camilla Poulsen fra Pin-Crackers og Karin Winsløv fra
Politiets IF.
Det blev også til bronze ligeledes i dame-double aldersgruppe A til Heidi Glud
Guldbæk og Jane Rasmussen fra Ravnsborg.
I all-event gruppe A blev det til sølv til Camilla Poulsen og i gruppe C bronze til Elin
Nørgaard Hansen.
Danmark havde 2 deltagere med i Masters. I aldersgruppe C Elin Nørgaard Hansen
der vandt bronze, og i aldersgruppe A Camilla Poulsen der blev nummer 4.
Stort tillykke til de dygtige medaljetagere.
Der var ingen medaljer til herrerne. Det bedste resultat var en 5. plads i trio til Kent
Wigmann fra Brasilia, Egon Jannik Sørensen RBK 90 og John Guldbæk LBC

ESBC Danmarks vandrepokal (som uddeles ved den årlige generalforsamling) blev hos vunder af:

Camilla Poulsen, Pin Crackers
Carsten Trane, S.A.S

Et story tillykke til både Camille og Carsten

Print Friendly, PDF & Email